WEBPRODUKTION |
5 min. læsetid
af Anders Bay Madsen
Front-end udvikler og certificeret Hubspot CMS developer

Nyt i WordPress 5.5

okt 21, 2020 | CMS, Wordpress

af Anders Bay Madsen
Front-end udvikler og certificeret Hubspot CMS developer

I denne udgivelse af WordPress er der udover forbedringer til den nye Blok Editor også nogle længe ventede funktioner med autoopdatering og lazy-loading af Images. WordPress 5.5 er en større opdatering og kræver derfor at man manuelt sætter opdateringen i gang.

 

Forbedringer af Blok Editoren i WordPress 5.5

Siden Blok Editoren blev introduceret i WordPress 5.0 er der kommet regelmæssige forbedringer til den via opdateringerne til WordPress, og opdateringen til WordPress 5.5 er ingen undtagelse.

Integreret Blok Bibliotek

Med opdateringen til 5.5 indeholder WordPress nu et blok bibliotek. En af fordelene med dette bibliotek er, at hvis man ikke allerede har den ønskede blok installeret på sit site, vil man automatisk få forslag til blokke, som kan installeres via plugins. Blok biblioteket er i bund og grund en samling af WordPress plugins, som tillader dig at tilføje forskellige typer af blokke på dit site.

UI ændringer i Blok Editoren

Blok Editoren i WordPress 5.5 har fået en del visuelle forbedringer. Grænser og fremhævninger er gjort mere tydelige og knappen ‘Tilføj ny blok’ (+) ligner mere en knap med den sorte baggrund.

Rediger billeder direkte i Blok Editoren

Det er nu muligt at redigere billeder direkte i block editoren. Man kan ændre billedernes højde, bredde, aspect ratio, beskæring og rotation uden at forlade editoren.

Introduktion af Blok Patterns

Med WordPress 5.5 er det nu muligt at tilføje såkaldte blok patterns, der består af de mest almindelige blokke der på forhånd har fået udfyldt deres indstillinger. De kan derfor tilføjes uden større tilretning, og gør det derfor muligt at opsætte sider hurtigt, samtidig med at stilen bevares på hele dit site.

Forbedret Blok navigation og flytning

Med Blok Editoren i WordPress har det tidligere været svært at vælge den overordnet block, hvis man har brugt blokke som fx columns og groups. I disse tilfælde har det tidligere også været svært at flytte elementer i den overordnet blok.
Med WordPress 5.5 er dette blevet lettere og man kan flytte en blok ved hjælp af drag and drop.

Autoopdatering af Temaer og Plugins

WordPress 5.5 har taget et stort skridt imod bedre sikkerhed med introduktionen af automatisk opdatering af plugins og temaer.

Nu kan man på siden med plugins i WordPress administration, tilvælger eller fravælge automatisk opdatering for ethvert plugin som er installeret, såfremt det enkelte plugin understøtter det.

For temaer gælder den samme funktion. Under Udseende > Temaer vælger man et tema, og i pop up’en med oversigten over temaet, finder man muligheden for at tilvælge automatisk opdatering.

Lazy Loading af Images

Med opdateringen til WordPress 5.5 bliver dine billeder nu “lazy loaded”. Med lazy loading af billeder er det kun billeder som er synlige for brugeren, der bliver hentet, hvilket kan forbedre dit websites hastighed betydeligt. De andre billeder på dit site, vil derfor ikke kræve load tid, før de bliver synlige for brugeren.

WordPress har implementeret denne funktion ved at tilføje en “loading” tag attribut til img tags, som er understøttet i de fleste moderne webbrowsere.

Verdens mest brugte CMS

WordPress bliver brugt på 43 % af verdens top 1 mio. websites (kilde: https://trends.builtwith.com/cms) og er derfor det suverænt mest brugte CMS.

Med den seneste opdatering er WordPress blevet en del nemmere, bedre og hurtigere at arbejde med.

Hvis du tænker at WordPress kunne være en god løsning for dig, så tag endelig fat i os.

 

LAD OS KOMME IGANG

Er du klar til at gøre en forskel?