Tid spiller en afgørende faktor for, om brugerne ser din display annonce eller ej. De sidder nemlig ikke spændt og venter på, at dine bannere bliver loadet, inden de scroller videre til andet indhold. Din font er ofte synderen. Den spiller nemlig en stor rolle for, hvor hurtigt dit banner loader.
Licens-fonten skal loades
Det er ganske sandsynligt, at forbrugerne ikke har installeret din licens-font på deres computere og andre enheder. Anvender du derfor en licens-font i dine bannere, bliver du nødt til at hoste fonten sammen med eller ved siden af banneret. Bliver fonten loadet sammen med banneret, vil det ofte veje tungt (fylde mange KB). Det betyder, at din display annonce er længere tid om at loade, og i sidste ende kan det resultere i, at du taber købsmodne brugere på gulvet, når de ikke gider vente på at indhold bliver loadet.
1.000 gratis Google Fonts giver hurtigere load
Google har omkring 1.000 fonts, som man frit kan vælge imellem, og man kan næsten altid finde en font, som ligner sin licens-font. Implementerer du en Google Font i dine display bannere, så slipper du for hele problematikken om, at dine bannere fylder for meget og/eller er lang tid om at loade.
Mange har en licens-font, som skal loades sammen med banneret. I det tilfælde kan banneret blive rigtig tungt.