CONTENT MARKETING |
5 min. læsetid
af Lasse Holmlund
Videograf og grafisk designer

De 5 bedste tips til optimering af din YouTube konto

okt 13, 2020 | Marketing, Video

af Lasse Holmlund
Videograf og grafisk designer

Du har måske oprettet en YouTube kanal og uploadet en række videoer. Måske har du endda tænkt over at gøre dine videoer relevante for din målgruppe. Alligevel synes din YouTube ikke rigtig at performe så godt, som du havde spået, at den ville. Hvis du endnu ikke har kigget på mulighederne for optimering af din YouTube kanal, så er dette et oplagt sted at starte. Vi har samlet de 5 bedste tips til, hvordan du optimerer din konto, så dine videoer performer bedre og du opnår større succes på YouTube.

Tip #1: Channel art-banner

Når YouTube brugerne besøger din profil, er channel art-banneret det første, de ser. Channel art-banneret kan sammenlignes med cover-billedet på eksempelvis Facebook eller Linkedin.

Dit channel art-banner bør være simpelt og overbevisende i dets visuelle udtryk og selvfølgelig også stemme overens med Youtubes banner size specifikationer, så det bliver uploadet i den korrekte størrelse. 

En simpel titel i banneret kan fungere godt, men du kan også bruge banneret til at fremvise et aktuelt produkt eller endda en call-to-action (CTA). Ansigter er gode til at skabe blikfang, så hvis du har et samarbejde med en ambassadør, kan det være en fordel at fremhæve vedkommende i banneret.

Tip #2: Trailer på din kanal

En trailer på kanal hjælper dine besøgende med at forstå, hvad din kanal omhandler. Du kan bruge den til at give et generelt overblik over, hvad man kan forvente ved at besøge din kanal, eller du kan bruge den til at fremhæve et specifikt produkt eller initiativ. Hvis du bruger den til at fremhæve et specifikt produkt eller initiativ, er det vigtigt, at du retter den til løbende, så den altid viser noget, der er aktuelt.

Det er en super god idé at have to forskellige trailere på din kanal – hhv. én til nye besøgende, og en anden til tilbagevendende brugere.

En trailer til en YouTube kanal har typisk en varighed på 30-60 sekunder. Husk at opfordre brugerne til at abonnere på/følge din kanal – både verbalt og visuelt.

Tip #3: Om os side

De første 48 tegn, som du bruger i din beskrivelse, vil bliver vist i YouTubes søgeresultater. Ved at udfylde denne “om os” beskrivelse med alle de relevante keywords sikrer du, at brugerne finder dig og at de får et hurtigt overblik over din virksomhed og dit produkt.

Tip #4: SEO af dine videoer

På samme måde som det er vigtigt at optimere din webside SEO-mæssigt, er det tilsvarende vigtigt at optimere videoerne på din YouTube kanal. Videoens titel er det første, som brugerne ser, når de scroller gennem listen af videoer, så sørg for at titlen skærer ind til benet og indeholder de relevante keywords. Titlen skal gøre brugerne nysgerrige på dit content eller gøre det klart for dem, at din video vil hjælpe dem med at løse deres udfordringer.

Husk først at lave en keywords research for bedre at forstå, hvad brugere søger på. Brug så de vigtigste keywords i titlens begyndelse. Hold titlen nede under 60 tegn for at undgå, at dele af din titel bliver “skåret væk” i resultatoversigten.

Det næste du bør kaste din opmærksomhed på er videoens beskrivelse. YouTube vil kun vise de første 2-3 linjer fra beskrivelsen (omkring 100 tegn). For at læse resten af beskrivelsen vil brugeren skulle klikke “Se mere…”. Da det ikke er sikkert, at brugerne vil klikke “Se mere”, er det vigtigt, at du har din CTA i begyndelsen af beskrivelsen. Du kan også med fordel indsætte links for at lede brugerne hen til dit site.

Tip #5: Video thumbnails

Det er ekstremt vigtigt at have den rette thumbnail til din video. Faktisk rapporterer YouTube, at “90% af de bedst performende videoer har custom thumbnails”.

Thumbnailen er – sammen med titlen – det første kontaktpunkt mellem din video og brugeren. Hvis ikke du vinder deres klik med førstehåndsindtrykket, så kommer du til at tabe til fordel for en anden video i brugerens søgeresultat. Youtube giver os heldigvis click-through rate impression data nu, som fortæller dig præcis hvordan dine thumbnails performer. Hvis analytics siger, at brugerne ikke reagerer på dine thumbnail, kan du derfor med fordel teste alternative versioner.

YouTube anbefaler et 1280×720 px billede for at sikre, at din thumbnail ser godt ud på alle skærmstørrelser.

 

Vil du være mere synlig i søgeresultaterne på YouTube?

Vi har lavet en gratis checkliste med flere gode tips til søgemaskineoptimering af dine videoer og din YouTube kanal.

Download video SEO checkliste

LAD OS KOMME IGANG

Er du klar til at gøre en forskel?